Edinson_Cavani,_PSG

Er Cavani den angriber Manchester United mangler?

Manchester United har haft en udmærket sæson i Premier League. Der er ingen tvivl om, at spillet ikke har været topklasse, men klubben har alligevel formået, at samle de point sammen, der skal til for at befinde sig på en tredje plads foran rivalerne fra Manchester City.

Manchester United brugte i sommer mange penge på nye spillere, heriblandt den lejede Monaco stjerne, Radamel Falcao. Forventningerne til Falcao var med rette, kæmpe store, men han har på ingen måde formået at leve op til dem. Han virker til at spille fuldstædig uden selvtillid og skarphed på banen og det har betydet, at hans aftale med Manchester United ikke bliver forlænget.

Udover afgangen af Falcao, så ser det også ud til, at Robin van Persie’s dage hos Manchester United er ved at være talte. To dyre stjerner forlader altså klubben og det gør plads til, at en ny kan komme til.

Den nye angrebsstjerne, skulle angiveligt være PSG angriberen, Edinson Cavani. Han er i øjeblikket ikke tilfreds i PSG og han er meget opsat på et skifte til United. Et bud på 600 millioner skulle være sendt af sted til Paris, og det er eftersigende også blevet accepteret.