Telegraph mener at Arsenal er klar til at købe Lyon-stjernen Alexandre Lacazette fri fra hans nuværende kontrakt. Det kommer til at blive dyrt for Arsene Wenger, men det er formentlig også det værd.
Af Lasse Dam Drescher
Ifølge Telegraph er Arsenal villige til at betale 300.000.000 kroner, for at Alexandre Lacazette’s frikøbsklausul bliver udløst. Den 25-årige angriber har været et sikkert førstevalg i de sidste tre sæsoner.
Lacazette har over de sidste tre sæsoner scoret 76 mål. 22 scoringer i alle turneringer i sæsonen 13/14, 31 mål i 14/15 sæsonen og så 23 i den netop afsluttede sæson. Lacazette har dermed bevist at han er en målfarlig angriber, med mål i støvlerne. Spørgsmålet er bare, kan han scorer lige så mange mål i Premier League.
Lacazette har tidligere på sommeren takket nej til West Ham og Newcastle. Arsenal har ikke formået at hente den angriber de gerne vil til klubben, efter at Jamie Vardy ikke blev til noget. Derfor må Arsene Wenger kigge i andre retninger.
Læs også: Mourinho: Jeg vil aldrig nogensinde bruge Rooney på midtbanen!