Hatem Ben Arfa har før stiftet bekendtskab med Premier League. Det gjorde han blandt andet hos Newcastle United, og sidenhen hos Hull, hvortil han var lejet ud.

Siden dengang har Ben Arfa dog ikke befundet sig i engelsk fodbold. I stedet har han været på kontrakt hos flere klubber i Ligue 1, herunder Nice og PSG.

I sommer udløb hans kontrakt hos netop PSG, og derfor kunne han frit vælge mellem de klubber, der nu måtte være interesserede i ham.

LÆS OGSÅ: Spansk medie: Real Madrid har fundet Ronaldos erstatning

Det franske medie, Téléfoot, rapporterer, at én af de klubber, som tilbød ham en kontrakt i sommer, var bundholdet i Premier League, West Ham United.

West Ham blev dog ikke destinationen for Ben Arfa, som også havde tilbud på hånden fra Real Betis, Sevilla, Benfica, FC Porto, Eintracht Frankfurt og sågar fra kinesisk fodbold i form af Tianjin Quanjian.

Den tidligere Newcastle-spiller skrev dog under på en ny kontrakt i Frankrig hos Ligue 1-klubben Rennes.

LÆS OGSÅ: Et point i fem kampe: Premier League-klub har fået den værste start i 90 år