Ifølge Sky Sports’ kilder i støvlelandet har The Blues været i kontakt med AS Romas Kostas Manolas, der angiveligt står højt på Antonio Contes ønskeliste.

Foto:  Valerio Pennicino/Getty Images

Foto: Valerio Pennicino/Getty Images

Antonio Conte skrev i mandags under på en kontrakt med tre års varighed med de engelske mestre fra Chelsea, og det ser ud til, at han allerede nu er ved henvende sig til de spillere, han gerne ser trække en Chelsea-trøje over hovedet til næste sæson.

Ifølge det italienske medie Tuttomercatoweb.com er en anden Roma-profil, Miralem Pjanic, allerede blevet tilbudt en kontrakt af London-klubben, og nu står de således på spring til at få fingrene Manolas. Dette melder Sky Sports’ kilder i Italien.

Den græske stopper ankom til den italienske hovedstadsklub i 2014 og har siden da spillet sig frem til en fast plads i startopstillingen. Det er således blevet til 29 Serie A-optrædener i indeværende sæson for den defensive krumtap.

Det ser altså ud til, at den kommende Chelsea-træner har udset sig Kostas Manolas til at være manden, der skal udfylde det defensive tomrum, der opstår, når John Terry til sommer forlader Stamford Bridge.

Den rutinerede englænder er som bekendt ikke blevet tilbudt en ny kontrakt af sin hjerteklub.

Læs også: Træner: Zlatan har været dopet