Italienske Antonio Conte blev den 13. juli fyret som cheftræner for Chelsea, men bare en måned senere kan han være på vej tilbage til Premier League.

COBHAM, ENGLAND – SEPTEMBER 09: Antonio Conte, manager of Chelsea attends a press conference at the Chelsea Training Ground on September 9, 2016 in Cobham, England. (Photo by Darren Walsh/Chelsea FC via Getty Images)

Der skulle ikke gå lang tid, før Antonio Conte blev kædet sammen med en ny trænerrolle. For ifølge medier, herunder Football-Italia, så overvejer Manchester United i øjeblikket at ansætte den italienske træner.

José Mourinho skulle være blevet mere og mere upopulær blandt ledelsen hos den engelske storklub, og det har ført til, at man nu er ved at undersøge nye træneremner.

LÆS OGSÅ: Zorniger efter stort nederlag til Genk: En af de bedste præstationer i denne sæson

En af de primære årsager til, at Mourinho kigges efter i sømmene, skulle være hans dårlige forhold til stjernen Paul Pogba. Netop den franske midtbanespiller fik sit gennembrud under Conte hos Juventus.

Det italienske medie, Football-italia, skriver blandt andet, at United hellere vil af med Mourinho end Pogba.

 

I sin tid som Chelsea-træner hev Antonio Conte Premier League-trofæet hjem til Stamford Bridge i 2016/17-sæsonen. Den efterfølgende sæson vandt han sammen med sit mandskab så FA Cuppen.

LÆS OGSÅ: Medie: Brøndbys skurk er på vej mod Ligue 1