Manchester United kan snart få tilgang af en ny spiller. Den portugisiske landsholdsspiller og Sporting-stjernen, Bruno Fernandes, ser fast besluttet ud på at skifte klub denne sommer, efter en sæson, hvor han har slået alle rekorder. De fantastiske præstationer har fået flere europæiske topklubber til at åbne øjnene op for ham.
I rækken af interesserede klubber, er Manchester United angiveligt forrest i køen. Og de er efter sigende villige til at betale, hvad den 24-årige koster.
Det portugisiske medie, A Bola, skriver, at også Tottenham er interesserede i Bruno Fernandes. Men hvis klubben fra Nordlondon skal have fingrene i Fernandes, kræver det, at Christian Eriksen forlader klubben først.
Og det gør Manchester United til soleklare favoritter i kapløbet om Sporting-stjernen.
Fernandes’ agent har efter sigende mødtes med United, og nu kræver alt såmænd bare et formelt tilbud, førend et skifte kan falde på plads.
LÆS OGSÅ: Medie: Matthijs de Ligt har valgt sin nye klub!
25-årige Bruno Fernandes har fået sin fodboldopdragelse hos portugisiske Boavista. I 2012 skiftede han Portugal ud med Italien. Her optrådte han blandt andet for klubber som Novara, Udinese og Sampdoria.
I 2017 vendte han dog snuden hjem mod Portugal til en af landets største klubber, Sporting CP. 2017 var også året, hvor han fik sin debut på det portugisiske landshold. Han fik sin debut for Portugal i venskabskampen mod Saudi-Arabien, der endte med en sikker 3-0-sejr.
LÆS OGSÅ: Medie: PSG-stjerne skifter til Juventus med øjeblikkelig virkning
Han var også med den portugisiske trup til VM i Rusland i 2018. Her fik han sin VM-debut i 3-3-kampen mod ærkerivalerne fra Spanien, da han blev skiftet ind efter 66 minutters spil.