Der er kommet en ny drejning i sagen om de bøller, der raserede FCKs udeafsnit på Brøndby stadion søndag den 6. august.

BRONDBY, DENMARK – AUGUST 06: Riots at the FC Copenhagen fan stand with stewards and guards on the pitch during the Danish Alka Superliga match between Brondby IF and FC Copenhagen at Brondby Stadion on August 6, 2017 in Brondby, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Det viser sig nemlig, at FC Københavns fankoordinator har liket en række fotos på det sociale medie, Instagram.

Selve det at like fotos på Instagram er der som sådan ikke noget i vejen med, men når det er af formodede hooligans og billeder, der involverer hashtagget #hooligans, begynder man så småt at undre sig.

Sågar har fankoordinatoren endda liket et foto af slagsmål mellem hooligans. Det skriver Information.

Fankoordinatoren, hvis navn er Daniell Askholm, er ellers ansat i en stilling, der har til formål at modarbejde vold og hooliganisme blandt fansene.

Det stopper dog ikke her. Daniell Askholm optræder nemlig også på en række fotos sammen med en af de ledende figurer hos gruppen København Hooligans.

-Hvis opgaven for vedkommende er at bekæmpe vold og hooligans, kan man ikke samtidig understøtte det på de sociale medier, siger Mads Øland fra Spillerforeningen.

LÆS OGSÅ: Georgier brillerede i Silkeborgs sejr: Dette er min inspiration

-Det er ikke smart. Vi kan godt se det, siger FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, til Information.

-Fra klubbens side er vi blevet mere bevidste om det nu.
Sidste weekend var der uroligheder på Brøndby Stadion, da hooligans angreb politi og kontrollører og derbyet mellem de to klubber måtte afbrydes for en stund, hvilket kostede politiet mange ressourcer.

Hovedpersonen selv, Daniell Askholm, erkender, at hans ageren på de sociale medier er en kende problematisk i forhold til hans job:

-Jeg kan godt se, at det ser helt åndssvagt ud for mig og for klubben, hvor jeg har liket billede af tatoverede fyre med hashtagget hooligans. Det giver ikke mening. Det er ikke specielt klogt, når man er ansat som fankoordinator. Men jeg liker dem ikke, fordi de er hooligans, men fordi det er nogle mennesker, jeg kender og holder af, fortæller Daniell Askholm til Information.

Urolighederne på Brøndby Stadion har resulteret i karantæne til op mod 100 FCK-fans, der altså ikke kan se deres hold i lang tid. Men det kunne de jo have tænkt på før de gik i gang…

LÆS OGSÅ: SønderjyskE har knækket koden: Her er opskriften på at undgå tilskuerkrise