Af Anders Lang Jensen

Engelske Tottenham kigger på forstærkninger til truppen og nærmere bestemt den offensive del af midtbanen. London-klubben har kigget syd for Danmarks grænse og mod Tyskland i jagten på en mulig Christian Eriksen-konkurrent. Det erfarer mediet The Sun.

4

Derfor forbereder Mauricio Pochettino og hans Tottenham et bud på tyske Max Meyer, der for tiden tørner ud for den tyske storklub Schalke 04. Interessen stammer tilbage fra sommerens transfervindue, hvor klubben også bød på tyskeren i sidste del af vinduet dog uden held.

Men nu forsøger Pochettino og co. sig igen, og vil byde £30m for den lille tyske dribler. I sommers bød Tottenham som sagt på tyskeren, men endte med en afvisning, og købte i stedet franske Moussa Sissoko. Franskmanden har dog haft lidt problemer med at finde formen i den første tid.

Den 21-årige tekniker tiltrækker sig stadig stor interesse, og Spurs vil gøre en stor indsats i jagten på Meyer. Og Pochettino tror, han kan lokke talentet til White Hart Lane med et skifte, der kan hjælpe tyskeren i truppen på det tyske landshold og spille en stor rolle dér til VM i 2018.