Manchester United forbereder sig på et transfervindue med hektisk aktivitet. Flere markante navne i spillertruppen skal væk. Det forventes, at der kan genereres 100 millioner pund på salg af spillere. Det skriver flere engelske medier.
Anthony Martial, Luke Shaw, Matteo Darmian og Daley Blind forlader alle klubben til sommer, og det vil give penge til forbedringer frem mod 2018/19-sæsonen.
The Sun beretter, at The Red Devils’ træner, José Mourinho, er blevet træt af sin trup, som rummer over flere stjernespillere, som ikke præsterer på det forventede niveau.
United gik gennem denne sæson uden at vinde et trofæ. Det er første gang, det er sket, siden 2014/15-sæsonen. Lørdag tabte man finalen i FA Cup med 1-0 til Mourinhos tidligere klub, Chelsea.
Franske Martial er et af de største navne på listen, som forventes at blive solgt. Italienske Juventus meldes interesserede i franskmanden – en handel, der rygtes til at være 70 millioner pund værd.
Stor udrensning i OB: Enorm risiko for at miste ni spillere
United kan dog også forlænge franskmandens kontrakt i yderligere tolv måneder, og så tjene endnu mere på den 22-årige angriber.
Luke Shaw får ikke meget spilletid under José Mourinho, og han forventes også at blive solgt, hvis nogen kan matche de 25 millioner pund, Manchester United forlanger for ham.
22-årige Shaw ankom til United i 2014, og har haft et par offentlige skænderier med José Mourinho, siden portugiseren tog over på Old Trafford.
I mellemtiden ser det ud til, at Matteo Darmian følger med Anthony Martial til Juventus. Den Gamle Dame vil forsøge at lokke forsvarsspilleren til Torino med et bud på 14 millioner pund.
Og Daley Blind, som også menes at have en værdi på 14 millioner pund, kan forlade Old Trafford denne sommer.
Det forstås, at Mourinho kommer til at beholde alle de penge, United kommer til at tjene på afgangene.