Dette transfervindue har været et særdeles travlt et af slagsen for den italienske klub, AC Milan. Klubben kan dog være på vej til at gøre den endnu travlere. Man har nemlig sendt følere på vej mod en kroatisk angriber, der kan blive klubbens tiende sommer-tilgang.

FLORENCE, ITALY – MAY 13: Nikola Kalinic of ACF Fiorentina celebrates after scoring a goal during the Serie A match between ACF Fiorentina and SS Lazio at Stadio Artemio Franchi on May 13, 2017 in Florence, Italy. (Photo by Gabriele Maltinti/Getty Images)

Svingdøren har været i brug hos AC Milan denne sommer. Ikke mindre end ti spillere har man hentet ind i dette transfervindue. Den falmende storklub er på jagt efter en ny storheds-æra. Derfor poster kinesiske investorer utallige millioner i klubben for tiden.

LÆS OGSÅ: Liverpool takker nej: Se Barcelonas VANVITTIGE bud på Coutinho

Det italienske medie, Sky Italia, kan berette, at AC Milan og Fiorentina er nået til enighed om en aftale, der kan sende den kroatiske angriber, Nikola Kalinic, fra Firenze til Milano.

Kalinic bliver dog i første omgang lånt ud til AC Milan i denne sæson. Han kan, hvis han leverer godt, købes fri af sin kontrakt med Fiorentina næste sommer. I så fald skal norditalienerne give 186 millioner kroner for kroaten.

Den 29-årige angriber har på bare to sæsoner spillet 84 kampe med 33 mål til følge, foruden 11 oplæg for Fiorentina.

Nikola Kalinic har, foruden Fiorentina, også repræsenteret Blackburn Rovers og Dnipro Dnipropetrovsk. Han var en del af det kroatiske landshold, der chokerede alt og alle under slutrunden ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz.

Som følge af slutrunden røg Kalinic dog også ud på en længere rejse, der først kickstartede i engelske Blackburn Rovers, og sidenhen drog kroaten også til Ukraine, hvor han optrådte for Dnipro i fem år.

LÆS OGSÅ: Conte spurgt om utilfreds spiller: Se hans iskolde svar her