I sidste sæson blev De Ligt en del af senior-holdet i Ajax og han blev hurtig til fast mand i midterforsvaret sammen med Davison Sanchez, der i sommer så blev solgt for 360 millioner kroner til Tottenham. I denne sæson har han fortsat været en vigtig del af de hollandske mestre startopstillingen.
I denne sæson har han dog sørget for at bygge noget på sit spil. Det mentale aspekt af at spille fodbold. Han er blevet mere fokuseret og er begyndt at tage ansvar på banen. Han råber mere, skælder mere ud og kommunikerer mere med sine medspillere. Og så er han kun 18 år. Den holdning deler hans holdkammerat Max Wober.
Ifølge samme person er han hurtigt blevet en naturlig leder for resten af Ajax-mandskabet. Det kom yderligere til udtryk i denne sæson, da flere af de erfarne kræfter blev skadet og derfor ikke kunne være guides på banen for de andre spillere.
Hans præstationer på banen og det faktum, at han som 18-årig har været fast mand på Ajax’ førstehold, har givet ham opmærksomhed i resten af fodboldeuropa. Han har i flere omgange, blandt andet i sommer, været sat i forbindelse med et skifte væk fra den hollandske hovedstadsklub. Klubber som Barcelona, Chelsea og Bayern München alle erklæret deres interesse i spilleren. Særligt førstnævnte klub er interessant for De Ligt, der selv har et lille ønske om at komme til Camp Nou og være professionel fodboldspiller. Det skriver det engelske medie Goal.com.
Han passer nemlig utrolig godt på en profil af en perfekt Barcelona-forsvarsspiller. Han er hurtig, er god til at finde sine midtbanespillere længere fremme på banen, og så har han is i maven, når han spiller – han går ikke i panik, når der er pres og formår altid at skille sig af med bolden på en fornuftig måde.
Flere eksperter har spået den unge forsvarsspiller en strålende fremtid; han kan blive blandt absolut bedste forsvarsspillere. Faktisk er han allerede nu en mere komplet spiller en mange topspillere i verden – det eneste minus er, at han endnu ikke har bevist sit værd i de første kampe. I Europa League er han ikke helt blevet udfordret, men han er kun 18 år, så om et par år bliver det interessant at se ham i store kampe som Champions League-finalen eller en VM-finale…