Vi kender det vist alle sammen. Dit yndlingshold lukker et mål ind i det 93. minut, og så er weekenden ligesom bare ødelagt. YouTuberen og Marseille-tilhængeren, Mohammed Henni, har dog taget frustrationerne til det ekstreme.
Mohammed Henni kan ikke lide, når Marseille taber. Og det er vist noget af en underdrivelse. Faktisk går han så vidt, at han smadrer sit tv, hver gang holdet taber en kamp.
Og ikke nok med det. Han lægger det også op på YouTube hver gang, til stor glæde for hans 1,1 million følgere.
Men hvorfor?
– Målet er at gøre alle glade. Selv dét at smadre et tv, kan fjerne deres frustrationer væk, siger Mohammed Henni til BBC Sport.
– Ligegyldigt om man bor i England, Frankrig, Brasilien eller Tyskland… Alle som ser kampen har lyst til at smadre deres tv.
– Jeg tænker, at folk ser sig selv i mig.
Henni har indtil videre smadret 26 fjernsyn. Han fortæller, at det er en hård, økonomisk byrde, da han selv skal betale hver gang, at et tv går i stykker. Og et fjernsyn koster mindst 400 euro hver gang, fortæller han.
26 broken TVs 😳
Meet the Marseille fan who smashes his TV when his club lose 👉 https://t.co/h2B53bwHqI pic.twitter.com/flz2duYFF0
— BBC Sport (@BBCSport) February 6, 2019
– Jeg udviser ægte følelser og reagerer som en rigtig fan foran hans eller hendes tv. Jeg ødelægger som regel tv’et lige efter kampen, afslutter Henni.
I denne sæson er det blevet til ni nederlag for Marseille i Ligue 1. Det har resulteret i mindst smadrede tv-skærme. Når vi skriver mindst, så er det fordi, han også godt kan finde på at smadre det, når Marseille spiller uafgjort mod et ”skodhold”.
Vi håber for Mohammed Henni, at Marseille ikke taber en kamp fremover…