Ole Gunnar Solskjær hyldede Harry Maguires præstation søndag eftermiddag, hvor han var i aktion for Leicester City.

GLASGOW, SCOTLAND – NOVEMBER 05: Ole Gunnar Solskjaer, manager of Molde looks on during the UEFA Europa League match between Celtic FC and Molde FK at Celtic Park on November 5, 2015 in Glasgow, Scotland. (Photo by Ian MacNicol/Getty images)

Marcus Rashford scorede kampens enlige mål, og gæsterne fra Manchester kunne dermed rejse hjem med tre point i bagagen.

Leicester havde en gylden mulighed for at udligne i det 94. minut, men chancen blev misbrugt af Harry Maguire.

Det var Leicesters tredje nederlag i træk på King Power Stadium. De ringe præstationer har sat pres under den franske træner, Claude Puel.

SE OGSÅ: VILD KASSE: Anders Randrup scorer VANVITTIGT selvmål imod OB

Maguire blev kædet sammen med et skifte til Manchester United i sommer, da José Mourinho var på udkig efter en ny midterforsvarer.

Solskjær var også imponeret over den engelske landsholdsspiller.

– Når man kun er foran med 1-0, kan alt ske i feltet, forklarede nordmanden efter Uniteds sejr.

– Jeg tror, at Harry Maguire har en magnet på sig, for bolden kommer altid frem til ham.

– Han er en fantastisk spiller i feltet. Vi vidste, at vi var nødt til at forsvare os imod ham. Mine drenge holdt stand, og vi kæmpede fantastisk imod presset.

Leicesters træner, Claude Puel, kritiserede sin trup, for ikke at være klar til kampen.

– Vi begyndte kampen med en dårlig indsats og uden intensitet, forklarede Puel.

– Det var en skam. I anden halvleg udviste vi mere tro på tingene og kvalitet i vores spil.

– Vi lagde dem under pres i slutningen af kampen, men det var ikke nok.