Racistiske fans
Der er ingen tvivl om at engelsk fodbold har gennemgået en enorm udvikling siden 1980’erne, hvor racisme og offensive og voldelige angreb og tilråb mod sorte spillere, var hverdag. Specielt for udeholdet. Men det betyder, ikke at alt er fryd og gammen.
Et levende eksempel på det er Raheem Sterling fra Manchester City, der i sandhed måtte indse, at racisme og hadet mod mørkglødede fodboldspillere, i den grad stadig er tilstede i fan-miljøet i England. Han blev tilråbt flere onde gloser i udekampen mod Chelsea på Stamford Bridge og efterfølgende, da han prøvede at forklare sin reaktion med latter på Instagram, modtog han racistiske og beskeder med voldelige undertoner i sin indbakke.
Arsenals angriber Pierre-Emerick Aubameyang har også ledt under sin hudfarve. I en kamp mod Tottenham i det klassiske London-derby var der en Gunners-fan, der tabte hovedet og smed en bananskrald efter den gabonesiske angriber.
Disse episoder er især en skuffelser i Premier League i 2018. I sær fordi vi troede vi var ved at være ovre de racistiske fornærmelser. Det er jo 2018. Men næ nej. Det sidste halve år har bevist at der er lang vej igen. Måske endda længere end vi troede.
Mesut Ozil
En anden meget talentfuld midtbanespiller, der heller ikke helt har levet op til omverdenens forventninger, er den tyske midtbanespiller Mesut Özil fra Arsenal. Han ligner en mand, der er på vej ud af Emirates Stadium, når transfermarkedet åbner til januar. Han har nemlig ikke fungeret under den nye træner Unai Emery.
Måske har det også noget at gøre med hans kontroverser med det tyske fodboldforbund, der mente, at han støttede den tyrkiske præsident Erdogan ved at melde sig ud af tysk landsholdsfodbold. Noget ser ud i hvert fald ud til at have påvirket ham. Han er ikke lige så sprudlende på den offensive del af midtbanen. Faktisk er det måske endda spilleglæden der er helt forsvundet.
Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side