Manuel Neuer har efterhånden vundet det meste i sin glorværdige karriere, men alligevel er den tyske landsholdsmålmand fra Bayern München stadig sulten efter titler, og hans ambition, er at vinde en titel hver sæson.

Foto: Laurence Griffiths/Getty Images

Foto: Laurence Griffiths/Getty Images

Den tyske verdensstjerne, Manuel Neuer, har gang i noget af en karriere i tyske Bayern München, og målmandsikonet har allerede skrevet sig ind i alskens historiebøger ved blandt andet at vinde Champions League, VM og utallige Bundesliga-titler. Dog har den 30-årige målmand ikke sat støvlerne på hylden endnu, og står det til ham, vil han vinde hvert år:

“Jeg vil vinde Bundesligaen hvert år. Efter jeg var med til at vinde den første gang, forsvandt følelsen aldrig. Det samme gælder på landsholdet.

Læs også: Udrensning i Manchester City: Disse seks spillere skal væk

Vores generation af spillere er meget sultne efter succes. Vi er alle meget ambitiøse – og det mister man ikke, bare fordi man vinder et enkelt trofæ.”

Bayern München er lige nu Bundesligaens førerhold med fem point ned til rækkens andenplads fra Borussia Dortmund. Der er foreløbig spillet 27 kampe ud af 34.

30-årige Neuer ankom til Allianz Arena fra Schalke 04 i sommeren 2011 og har siden da vogtet buret for de sydtyske forsvarende Bundesliga-mestre.

Læs også: AS: Real Madrid klar med 745.000.000 kroner for dette unge stjerneskud

Udover at vinde adskillige holdtitler har Neuer også vundet en del individuelle priser, herunder turneringens bedste målmand under VM-slutrunden i 2014.

Læs også: Liverpool-stjerne: Jeg overvejer at stoppe på landsholdet