Den 29-årige hollandske målmand Tim Krul har ifølge Newcastles hjemmeside, underskrevet kontrakt med PL-konkurrenten Brighton.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie Nufc skriver at den hollandske målmand Tim Krul, har skiftet klub. Den 29-årige erfarne målmand har altså forladt Newcastle, til fordel for Premier League-konkurrenten Brighton.
Tim Krul var udlejet til oprykkerne fra Brighton, og det var planen at Krul skulle have spillet hos Brighton lidt længere. Men mediet melder at Brighton nu har valgt, at indløse muligheden for at sikre sig hollænderen på en permanent aftale.
Tim Krul befandt sig hos Newcastle i en lang periode, og det blev til 185 kampe for den engelske klub. Tim Krul forlod den hollandske klub ADO Den Haag tilbage i 2005, for at skrive under med den engelske klub Newcastle.
Nydelig afsked fra Newcastle-tilhængerne
Det er Newcastles egen hjemmeside, som melder at Tim Krul skriver under med Brighton. Alle hos Newcastle siger tak til Krul, for de mange kampe i klubben. Samtidig med at de ønsker hollænderen held og lykke med fremtiden.
Læs også: Ronaldo: Tilbydes kontrakt for at tjene mere end Messi