Rygterne omkring brasilianske Neymar og et muligt skifte til franske Paris Saint-Germain har været massive de seneste par dage. Nu er der angiveligt en ny udvikling i sagen.
Af Anders Lang Jensen
Det store franske medie Le Parisien melder nemlig nu at den driblestærke Barcelona-stjerne har fortalt flere af holdkammeraterne på Camp Nou at skiftet bliver en realitet. Her skulle brasilianeren have sagt en lille farvel til en række af spillerne i Barca-truppen.
Rygterne om at den franske hovedstadsklub er klar til at indfri Neymars frikøbsklausul på svimlende €222m ligner altså mere og mere at være sande. Altså får Barcelona tilført 1,6 mia. kr. af denne handel. Hvilket vil give helt nye muligheder på transfermarkedet for den spanske gigant.
Rygterne fra den franske avis kommer efter at den selv har skrevet at Neymar har besluttet sig for ikke at blive i Barcelona og at han ikke er til at overtale til en anden mening for ledelsen på Camp Nou.
Som arvtagere meldes landsmanden til Neymar i Liverpool Phillippe Coutinho og argentinske Paulo Dybala i Juventus. I går skulle der faktiske være sendt et bud af sted på Coutinho fra FC Barcelona. Men buddet forventes afvist, men håbet om at der skal hentes en erstatning ind fortsætter for Blaugrana-klubben.
På transfermarkedet kan de emner der har været på ønskelisten i Barca nu blive en realitet. En stor økonomisk indsprøjtning kan muligvis sende Marco Verratti endegyldigt til Barcelona. Og de sidste to navne som Coutinho og Dybala kan nemt hentes grundet en stærk økonomi efter den store transfer.