Paul Pogba er på de fleste fodboldfans læber. Han er et af de største talenter i verdenen, og udvikler sig kontinuerligt år efter år. Han har en utrolig fysik, en fantastisk teknik, nogle vidunderlige afleveringer og et drøn af et skud. Han er en spiller, der kunne få en startplads i næsten alle klubber.

Dette gør ham selvfølgelig også enormt eftertragtet, stort set alle topklubber er ude efter den 22-årige franske stjerne. Real Madrid ser ud til at være tæt på, Pogbas agent Mino Raiola, blev set på Madrids træningsanlæg dagen før Juventus kampen, han nægter dog at tale om en mulig aftale. Han fortalte dog om den store interesse i Pogba ”Alle store klubber er interesserede i Paul, og den eneste ting jeg kan sige er, at han kan lide store klubber der også er intelligente.”

Neymar: ”Dørene er åbne for Pogba”

PSG har allerede været ude med pengepungen, og har lagt et bud på 80 millioner euro. Nu har Neymar dog udtrykt sig offentligt til et pressemøde, om han interesse i at få Pogba til FC Barcelona. ”Hvordan han skal passe ind, ved jeg ikke. Men han er en rigtig god spiller, og vores døre er åbne for ham. Han er en stor stjerne. Han er stadig ung – yngre end mig tror jeg. En spiller med sådanne kvaliteter er altid velkomne”

Om Pogba vælger Barcelona vides endnu ikke, det trækker dog chancerne ned, at Barca har fået en transferkarantæne til 2016. Den franske stjerne skulle i så fald blive en halv sæson mere i Juventus, før skiftet kunne komme på plads.