Den franske angriber Kylian Mbappé er netop blevet annonceret som 2017s Golden Boy. Det oplyser det italienske medie Tuttosport. Prisen er blevet vundet foran andre stærke spillere såsom Ousmane Dembele og Gabriel Jesus.
Den italienske avis Tuttosport har ofr 15. gang kåret årets spiller under 21 år. Det er sket efter en afstemning, hvor 30 journalister verden over har foretaget et valg. De tre kandidater var til sidst Kylian Mbappe, Ousmane Dembele og Gabriel Jesus. Vinderen blev som bekendt førstnævnte.
PSG-profilen fik sit gennembrud for AS Monaco i sidste sæson. Efter skiftet i sommer til hovedstadsklubben har han fortsat de meget lovende takter.
LÆS OGSÅ: Kent Nielsen efter Lyngby: Vi kunne have taget alle tre point
Mbappe har vundet den meget fine pris foran landsmanden Ousmane Dembele og Manchester Citys Gabriel Jesus. Også danske Kasper Dolberg fra AFC Ajax Amsterdam var iblandt de 25 spillere, der i første omgang var blevet nomineret til prisen.
I Danmark er Tipsbladet-journalisten, Troels Bager Thøgersen, udvalgt som den journalist, der besidder Danmarks stemme.
I 2016 blev Golden Boy-prisen vundet af Renato Sanches – og Mbappe kan se frem til meget fornemt selskab som indehaver af Golden Boy-prisen. Tidligere vindere tæller blant andet verdensklasse spillere som Lionel Messi, Wayne Rooney, Rafael van der Vaart, Mario Balotelli, Isco og Paul Pogba.
LÆS OGSÅ: Medie: Championship-klub endnu engang klar med bud på Rønnow
Golden Boy blev for første gang vundet af den nuværende FC Midtjylland-spiller, Rafael van der Vaart, tilbage i 2003.
For at vinde Golden Boy skal man være under 21 år og spille i en af de bedste rækker i europæisk fodbold.
Golden Boy-vindere i løbet af årene:
2003: Rafael van der Vaart – Holland
2004: Wayne Rooney – England
2005: Lionel Messi – Argentina
2006: Cesc Fàbregas – Spanien
2007: Sergio Agüero – Argentina
2008: Anderson – Brasilien
2009: Alexandre Pato – Brasilien
2010: Mario Balotelli – Italien
2011: Mario Götze – Tyskland
2012: Isco – Spanien
2013: Paul Pogba – Frankrig
2014: Raheem Sterling – England
2015: Anthony Martial – Frankrig
2016: Renato Sanches – Portugal
2017: Kylian Mbappe – Frankrig