Tidligere på ugen kunne vi her på fodboldspilleren.dk berette, at forhandlingerne mellem Brent McGrath og FC Fredericia var påbegyndt. Nu afslører FC Fredericia selv, at de to parter er nået til enighed om en lejeaftale. Den er gældende for resten af denne sæson.

ESBJERG, DENMARK – FEBRUARY 17: Brent McGrath of Esbjerg fB in action during the Danish Alka Superliga match between Esbjerg fB and Sonderjyske at Blue Water Arena on February 17, 2017 in Esbjerg Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Det skriver FC Fredericia på klubbens egen hjemmeside.

Brent McGrath er ikke noget ukendt navn i FC Fredericia. Han har nemlig optrådt for dem før. Nu har klubben dog lejet ham tilbage fra den klub, man solgte ham til. Siden maj 2016 har den 26-årige angriber været på kontrakt hos Esbjerg fB.

LÆS OGSÅ: Business as usual: Bayern vinder den første kamp

McGrath har dog haft en noget turbulent start på karrieren i Esbjerg, og da Fredericia forespurgte om en lejeaftale, var aftalen for god til at sige nej til.

– Vi er rigtig glade for, at det har kunnet lade sig gøre. Det har været vores førsteprioritet at få det på plads. Vi har forhandlet med Esbjerg i lang tid, og til sidst accepterede de vores bud, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen

Stig Pedersen husker også Brent McGraths præstationer fra sidst, hvor han repræsenterede 1. divisionsklubben.

– Brent havde en fantastisk tid, mens han var her. Han har nogle store kompetencer på fodboldbanen, men har også en enorm betydning uden for banen. Han var meget vellidt, da han sidst var her, tilføjer direktøren.

Allerede på søndag kan profilen få sit comeback i Fredericia-trøjen, når holdet på hjemmebane møder FC Roskilde.

LÆS OGSÅ: Succesfuld målmand vandt Champions League tre gange: Nu tager hans karriere en overraskende drejning