Der stod tysk topfodbold på menuen, da den tyske Bundesliga denne fredag aften havde premiere. Ikke meget er ændret fra sidste sæson. Bayern München vandt nemlig igen.

MUNICH, GERMANY – FEBRUARY 15: Thomas Mueller #25 of Muenchen celebrate with team mate Joshua Kimmich after he scores the 5th goal during the UEFA Champions League Round of 16 first leg match between FC Bayern Muenchen and Arsenal FC at Allianz Arena on February 15, 2017 in Munich, Germany. (Photo by Alex Grimm/Bongarts/Getty Images)

Af: Emil Plovgaard

FC Bayern München har beholdt store dele af sin trup fra sidste sæson, og suppleret med to spillere, der blev betydningsfulde på Allianz Arena i dag, hvor FC Bayern München mødte Bayer Leverkusen 04.

LÆS OGSÅ: LISTE: Coutinho ryger snart – Seks erstatninger for brasilianeren

Niklas Süle, som er debutant, åbnede nemlig ballet, da han efter ni minutters spil bragte værterne foran efter et indlæg fra et frispark, der var blevet begået sekunder før.

Ti minutter herefter kunne Corentin Tolisso, som ligeledes er debutant for sydtyskerne, fordoble føringen.

De forsvarende mestre gik derfor til pause med en føring på 2-0 mod Bayer Leverkusen, men da spillerne kom ud til anden halvleg, buldrede og bragede det på grund af torden, og derfor var kampen afbrudt i 10-15 minutter.

Men kampen kom i gang, og kunne blive spillet til ende. Otte minutter efter anden halvlegs første pausefløjt kunne Robert Lewandowski bringe værterne yderligere foran, da han dræbte al spænding i kampen med sin scoring på straffespark til 3-0.

Admir Mehmedi scorede et trøstemål for gæsterne til 3-1, men udeholdet blev aldrig for alvor farlige, og dermed kan Bayern München indkassere sin første sejr i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Grimhedsfaktor: Disse fodboldspillere er virkelig SÅ grimme