På et pressemøde i Tokyo er det blevet officielt bekræft, at Andrés Iniesta fortsætter sin karriere hos japanske Vissel Kobe. Midtbanespilleren får – ikke overraskende – nummer 8 i sin nye klub.

Som mange kunne have forudset, bliver det den japanske klub, Vissel Kobe, Andrés Iniesta de næste par år kommer til at tørne ud for.

Den nu tidligere FC Barcelona-midtbanespiller har netop skrevet under på en to-årig kontrakt med den japanske klub.

Torsdag formiddag dansk tid, blev der afholdt et pressemøde i Japans hovedstad, hvor Iniesta blev officielt præsenteret som ny Vissel Kobe-spiller.

På pressemødet kom det også frem, at Andrés Iniesta har haft mange tilbud fra andre klubber.

Vissel Kobe og FC Barcelona har samme trøjesponsor, nemlig japanske Rakuten, og det kan have været afgørende for skiftet til Japan.

Gennem 22 år har Andrés Iniesta tørnet ud for diverse hold hos FC Barcelona. Fra 1996 til 2001 spillede han for klubbens ungdomshold.

I 2001 blev han rykket op på B-holdet, hvor han spillede i to sæsoner, før han endelig i 2003, fik chancen på klubbens førstehold, hvor han – indtil i dag – har spillet lige siden.

Dermed er en æra slut for Andrés Iniesta og FC Barcelona, og blandt andet Ivan Rakitic har udtalt, at der kommer til at være et tomrum efter spanierens exit til Japan.

Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert