Leicester City har tirsdag meddelt, at de har solgt offensivspilleren Tom Lawrence til Championship-klubben Derby. Dermed fik Lawrence altså kun en enkelt sæson i Leicester.
Tom Lawrence har forladt Leicester City til fordel for Championship-klubben Derby County.
I sidste sæson var den 23-årige waliser også en tur i Englands næstbedste række, The Championship. Her var han udlejet til Ipswich, hvor han leverede ni mål og 11 assists i 34 kampe.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub viser interesse i PSG-spiller
Landsholdsspilleren har spillet fire kampe for Leicesters førstehold. Foreløbigt bliver det dog ikke til flere kampe for The Foxes.
Lawrence skiftede i 2014 Manchester United ud med en tilværelse hos Leicester.
Det engelske, pålidelige medie, Sky Sports kan tirsdag berette, at Championship-klubben Derby betaler knap 60 millioner kroner for Tom Lawrence.