West Ham har ifølge ESPN accepteret Olympique Marseilles seneste bud på Dimitri Payet, og derfor vil Payet tage turen tilbage til klubben han kom fra, før han skiftede til West Ham.
Af Lasse D. Drescher
ESPN skriver nu at Dimitri Payet officielt skifter tilbage til den franske klub Olympique Marseille. Payet var Marseille-spiller før han tog turen til West Ham og Premier League. Summen som West Ham får for Payet er ifølge ESPN omkring 220.000.000 kroner.
Der har været meget drama omkring West Ham og Dimitri Payet, men nu tyder det på at dramaet slutter, eftersom at Payet er en færdig mand hos The Hammers. Payet har i den seneste måneds tid gjort det tydeligt, at han ikke ønskede at fortsætte hos London-klubben.
Dimitri Payet var så utilfreds, at han var klar til at fake en skade, bare for at undgå at træne og spille med West Ham-truppen.
West Ham har ifølge mediet afslået et bud fra Ligue 1-klubben Marseille tidligere på måneden, det daværende bud lød på omkring 175.000.000 kroner, og det har så ikke været nok. Eftersom at West Ham har accepteret det seneste bud fra Marseille på omkring 220.000.000 kroner.
Læs også: Liverpool vil skille sig af med stjerne til sommer