Det gik hedt for sig, da AaB og FC Midtjylland tidligere på måneden tørnede sammen i et hæsblæsende opgør på Aalborg Portland Park. Kampen endte 3-3, og udeholdet fra Heden udlignede til aller sidst i kampen. Det var især Jores Okore utilfreds med, da han mente, han blev skubbet omkuld i feltet. Efter kampen benyttede han lejligheden til at spørge dommeren, om han var racist.

AALBORG, DENMARK – APRIL 22: Jores Okore of AaB Aalborg shows frustration during the Danish Alka Superliga match between AaB Aalborg and FC Midtjylland at Aalborg Portland Park on April 22, 2018 in Aalborg, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Temperaturen nåede næsten kogepunktet, da AaB og FC Midtjylland i sidste uge tørnede sammen i Aalborg. I store dele af kampen var hjemmeholdet foran, men gæsterne udlignede til aller sidst. Dermed er der stadig liv i drømmen om guld på Heden i 2018, selv om det ser svært ud.

Jores Okore var dog ikke tilfreds med FC Midtjyllands tredje mål. Han følte sig nemlig uretfærdigt behandlet af dommeren, og efter kampen valgte han at spørge dommeren, om han var racist.

Det har Disciplinærinstansen nu valgt at reagere på. Derfor har Jores Okore fået to spilledages karantæne.

Dermed misser den tidligere FC Nordsjælland- og FC København-spiller, Jores Okore, kampene mod FC Midtjylland den 29. april og mod AC Horsens den 4. maj.

AaB ligger i øjeblikket på en femteplads i Superligaens Mesterskabsspil. Man kan dog ikke rigtig nå noget i tabellen, da kampen om bronze ser ud til at være en duel mellem FC Nordsjælland og F.C. København.

På søndag venter “returopgøret” så mod FC Midtjylland. Senest AaB var på besøg på Heden endte det med et 4-1-nederlag, så det er ikke lutter gode minder, Morten Wieghorst’ tropper har med sig, når de løber på banen på MCH Arena.

LÆS OGSÅ: Donald Trump: VM skal foregå i USA i 2026