Brøndby møder onsdag Ledøje Smørum Fodbold på Brøndby Stadion. For selvom kampen afvikles på Brøndbys hjemmebane, så er Superliga-klubben teknisk set på udebane i opgøret. Det skyldes, at Ledøje-Smørum Fodbold har valgt at flytte kampen fra eget stadion til Brøndby Stadion af sikkerhedsmæssige grunde.
Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 20.30
Spillested: Brøndby Stadion
På TV: TV3+
Hashtag: #lsfbif #DBUPokalen
af: Emil Plovgaard
Hjemmeholdet til dagens kamp har fået en sløj start på sæsonen i Danmarksserien. Fire point i de seneste fem kampe er det blevet til for Ledøje-Smørum Fodbold, der lever et liv i bunden af Danmarks fjerdebedste række. Anderledes er det dog gået i DBU Pokalen, hvor man er nået helt frem til tredje runde, hvor man som belønning møder Brøndby IF fra Superligaen.
På vejen mod tredje runde er Gentofte/Vangede og B93 slået ud, med henholdsvis 4-3 og 1-0.
Det forventes dog, at Brøndby IF vil komme med et noget decimeret mandskab til kampen, hvor der gives plads til en del reserver og ungdomsspillere.
De to hold har mødt hinanden en enkelt gang før. Det skete i en venskabskamp sidste år, hvor Brøndby løb med sejren på LSF’s hjemmebane. 6-3 endte det dengang til Drengene fra Vestegnen.
LSF’s helt store profil er Kasper Gram-Jensen, som der skal lægges godt mærke til. Han medvirkede til en assist i den seneste sejr på 2-0 hjemme på Smørum Idrætscenter over Karlslunde IF.
Vi tror på en 4-0 sejr til Brøndby IF, der på trods af et decimeret mandskab, gerne vil langt i pokalen i år.