Brøndby IF er kendt for at være et aggressivt, offensivt og sammentømret mandskab. Men i de seneste seks kampe er det blot blevet til fire mål. Advarselslamperne er begyndt at blinke hos den tyske træner Alexander Zornigers kontor efter en række svingende præstationer, der bestemt ikke har cementeret brøndbyernes hidtidige spillestil.

(Photo by Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images)

Hany Mukhtar har ikke scoret i 18 kampe. Teemu Pukki har ikke scoret siden anden runde i Alka Superligaen. Det er Alexander Zorniger bestemt heller ikke tilfreds med.

Cheftræner Zorniger er bekymret for formen og præstationen, men ikke spillerne som individer.

-Jeg er ikke decideret skuffet over spillerne. Men jeg er selvfølgelig skuffet over deres præstationer. Det er de også, siger han i et interview med Berlingske i dag.

SE OGSÅ: Tyve på spil i Fremad Amager: Dét har indbrudstyvene stjålet

Der er dog en grund til, de to profiler ikke præsterer på vanligt niveau i øjeblikket.

-Fordi alle modstanderne har et kæmpe fokus på Hany. De mandsopdækker ham nærmest! Og med hensyn til Pukki, så findes der ingen angribere i Danmark, der er i stand til at score 20 mål i hver sæson. Hvis en spiller har de evner, bliver han straks solgt til en større liga.

Så vi må bare acceptere, at Teemu – der er en angriber med mange kvaliteter – har brug for de helt rigtige forhold for at slå til.

SE OGSÅ: Dansker nettede for Celta Vigo i skidt udebanekamp – se målet her

Og han må acceptere, at nogle gange må man arbejde rigtigt hårdt for målene – og det er ikke altid Teemus spillestil, fortæller den tyske træner i et større interview med Berlingske, som er udkommet i dag.

I øjeblikket føres Superligaen af FC Nordsjælland, der dog led et smertefuldt 1-2 nederlag hjemme på Right to Dream Park mod AGF mandag aften.

Fire point færre har Brøndby IF, der er placeret på ligaens fjerdeplads med 15 point efter ni kampe.

I næste runde venter der Brøndby IF en svær kamp mod Hobro IK på DS Arena.

SE OGSÅ: Messis rating: Sådan har han udviklet sig i FIFA