Af Anders Lang Jensen
Rygterne omkring Arsenals offensive tysker Mesut Özil har været mange. Et kontraktudløb til sommer i London-klubben sætter den tidligere Real Madrid-mand i forbindelse med flere storklubber, som øjner en gratis klassespiller.
Spanske FC Barcelona og engelske Manchester United er de to store favoritter til at lande tyskeren. Spanierne pønser på at hente en teknisk midtbanespiller, og her er Özil et glimrende alternativ til truppen i det spanske.
Også Jose Mourinho på Old Trafford lurer på hans tidligere spiller fra deres fælles tid i Real Madrid. En ny offensiv midtbanemand vil portugiseren hente til sommer for at øge den offensive kvalitet på United-mandskabet, der netop nu ligger langt fra rivalerne fra City rent spillemæssigt.
Også Arsenal har været inde i billedet med en ny kontrakt liggende klar til tyskeren, men lønnen har ikke været nok for Özil, i det tilbud ledelsen på Emirates har fremlagt til deres offensive stjerne. Men hele situationen indikerer dog i, at tyskeren vil væk fra Emirates Stadium hurtigst muligt.
En ugeløn på angiveligt 300.000 engelske pund kræver Özil, og det er United-manager Mourinho klar til at smide efter den tyske landsholdsspiller. Ifølge den engelske avis Daily Mirror prioriterer tyskeren også et skifte til netop Old Trafford højere end til spanske Barcelona.
Et skifte tilbage til et samarbejde med Mourinho ligger højere på tyskerens ønskeliste den kommende sommer. Selvom varmen og et stort skifte til FC Barcelona skulle lokke, så vil samarbejdet med Mourinho, som skrevet have stor indflydelse på Özils valg i sidste ende.
Med en Özil der kan hentes kvit og frit næste sommer, kan lønpakken skrues i vejret for United. Og netop det er klubben klar til at give tyskeren for at lande den offensive kreatør næste sommer. Og altså for en ugeløn på hele 300.000 pund svarende til knap 3 millioner danske kroner.