Philippe Coutinho er blevet enig om et skifte til en værdi af 100 millioner euro. Ifølge den spanske Barcelona-baseret avis, SPORT, er det Chelsea, som løber med den tidligere Liverpool-spiller.
Skiftet afhænger dog af, om Chelsea får ophævet den transferkarantæne, der i øjeblikket hænger over klubben og vil umuliggøre enhver form for handel i de kommende to transfervinduer.
Philippe Coutinho har haft begrænset med succes, siden han i vinterens transfervindue i 2018 skiftede Liverpool ud med FC Barcelona.
Og nu er den brasilianske playmaker træt af, at han skal stå i skyggen af Lionel Messi på Camp Nou.
Derfor er han på vej væk. Det spanske medie, SPORT, skriver, at han er på vej til Chelsea. The Blues skulle efter sigende give hele 100 millioner euro for spilleren.
Dette er dog ikke nok til at dække summen, som FC Barcelona i januar 2018 gav for ham.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo til Juve-ledelsen: Hent disse seks spillere!