Af Anders Lang Jensen
I går trumfede engelske Tottenham igen i Champions Leagues gruppe H med en 3-0-sejr på udebane mod Apoel. Harry Kane kronede indsatsen ved at lave Tottenhams alle 3 mål.
Den engelske landsholdsangriber har den seneste tid været et omdiskuteret emne, om hvorvidt angriberen er på samme niveau som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, som må siges at være liggende i den absolutte verdenstop.
Med sit imponerende 6. hattrick i kalenderåret 2017 er Tottenhams absolutte stjerneangriber en varm herre, som bomber målene ind i netmaskerne for Christian Eriksens Spurs. Manager Mauricio Pochettino er også glad for sin engelske spydspids og er ikke bleg for sammenligninger.
”Ronaldo er fantastisk og én af de bedste. Harry Kane er også én af de bedste, og måske endda er han bedre, fordi han er ung. Men jeg kan ikke tale om det, da begge spillere er gode spillere, som man gerne vil have på sit hold”, sagde den argentinske manager efter kampen i går til engelske Mirror.
”Kane er noget helt specielt foran målet, og det gør ham til én af de bedste. Alle angribere på dette niveau har noget specielt. De er alle sammen dræbere, og det instinkt har Kane”, slutter han.
Kane leverede et vaskeægte hattrick, da målene i aftes var med både højre fod, venstre fod og til sidst et hovedstødsmål, der satte det sidste søm i kisten mod det cypriotiske mesterhold. Dermed topper Spurs sin gruppe sammen med Real Madrid begge med 6 point efter de første 2 runder.
Den engelske stjerneangriber leverede også i weekenden en glimrende indsats med 2 scoringer i udekampen mod West Ham. Her løb Spurs med en 3-2-sejr i det intense London-derby på London Stadium.