Manchester United jagter ifølge engelsk medie, den græske forsvarsspiller Sokratis Papastathopoulos.
Af Lasse D. Drescher
The Daily Mirror skriver at Manchester United endnu engang, kigger mod Bundesligaen. Der er interesse i Borussia Dortmund-forsvarsspilleren Sokratis Papastathopoulos, som i flere sæsoner har været solid for Dortmund.
Den 29-årige græske forsvarsspiller kunne som nævnt være på vej mod Premier League-storklubben, da Manchester United jagter forstærkninger. Specielt til forsvaret hvor José Mourinho har givet udtryk for, at han ikke er så glad for det nuværende udvalg.
Sokratis Papastathopoulos har i 22 Bundesliga-kampe i denne sæson, sendt to scoringer i netmaskerne. Det forventes ifølge Daily Mirror at Manchester Uniteds forsvar i den kommende sæson, kan komme til at bestå af Sokratis og Eric Bailly.
Der meldes dog intet om hvad prisen på den 29-årige forsvarsspiller vil være, men det bliver nok ikke billigt. Da Sokratis Papastathopoulos er en af de større profiler som Borussia Dortmund har i deres trup.
Mediet nævner samtidig at de ikke håber Sokratis får det samme trist skifte til Manchester United, som hans tidligere holdkammerat Henrikh Mkhitaryan fik. Den armenske kantspiller var en kæmpe profil hos Borussia Dortmund, før han skiftede til Manchester United.
Henrikh Mkhitaryan formåede aldrig at slå igennem hos Manchester United, og derfor blev han sendt videre. Mkhitaryan røg så til Premier League-konkurrenten Arsenal, og han indgik i en handel som sendte Alexis Sanchez til Manchester United.
Lider Sokratis samme skæbne som Mkhitaryan?
Man frygter nok at der sker det samme for Sokratis, som der skete for Mkhitaryan. Men dog er der større chance for at Sokratis kan slå igennem, mener det engelske medie Daily Mirror. Det er fordi at Sokratis er forsvarsspiller, i modsætning til Mkhitaryan som er kant.
Eftersom at Manchester United har brug for forstærkninger, til deres forsvar. Derfor er der formentlig god mulighed for at Sokratis, kan slå igennem hos De Røde Djævle.
Læs også: Carragher: Chiellini får mig til at savne fodbold