Det danske stortalent, Philip Billing, har forlænget med sin nuværende klub, Huddersfield, der netop er rykket op i Premier League. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
De to parter har nu papir på hinanden frem til 2020. Billing ankom til Premier League-klubben i 2013.
Om Philip Billing, udtaler cheftræner, David Wagner, følgende:
– Philip er et stort talent. Han har alt, man kan ønske sig i en moderne midtbanespiller. Han har fysikken, kan lægge afleveringer og så er han spilintelligent.
LÆS OGSÅ: Medie: Mbappé afvist af Real – skifter i stedet til ligarival
Billing skriver selv på Twitter, at han er glad for at have forlænget sin kontrakt, og han takker for al støtten.
Danskeren, der har rundet de 21 år, skiftede tilbage i 2013 til Huddersfield fra Esbjerg fB i en alder af bare 16 år.
Det danske stortalent blev tidligere på året kåret som årets unge spillere i klubben. Derudover vandt han også prisen for årets mål i Huddersfield.
Billing har i alt tørnet ud for klubben 42 gange med tre mål til følge. Han fik sit store gennembrud i sidste sæson, hvor han fik 24 kampe for klubben.