West Ham er interesserede i at forstærke den centrale midtbane. Derfor forbereder Londonklubben nu et bud på £25 millioner for Sporting Lissabon-spilleren, William Carvalho. Det skriver The Daily Mail.

LISBON, PORTUGAL – DECEMBER 10: Sporting’s midfielder William Carvalho during the match between Sporting CP and Besiktas JK for UEFA Europe League: Group Round on December 10, 2015 in Lisbon, Portugal. (Photo by Carlos Rodrigues/Getty Images)

Den 25-årige Carvalho kædes ofte sammen med et skifte til Premier League. I de senere år har interessen fra de engelske klubber taget til på grund af hans imponerende præstationer i Portugal.

West Bromwich var efter sigende tæt på en aftale med Carvalho, der vandt EM med Portugal i 2016, men skiftet blev aldrig til noget.

Arsenal forbindes også ofte med den portugisiske midtbanespiller.

LÆS OGSÅ: Tottenham byder 350.000.000 på Ajax-stjerne

Men nu er der nyt fra Premier League. West Ham ønsker at føje Carvalho til truppen. Slaven Bilics mandskab mangler angiveligt en defensiv midtbanespiller, og West Ham er klar med £25 millioner for at overbevise Sporting-ledelsen om, at Carvalho skal væk.

Carvalhos frikøbsklausul er på £39,5 millioner, og den høje pris kan være en forhindring for et eventuelt skifte, da det forventes, at den portugisiske klub vil forlange noget mere end den tilbudte pris.

Carvalho er en fantastisk spiller med bolden, og det kan blandt andet ses på denne statistik. Hele 173 gange har han erobret bolden på midten.

LÆS OGSÅ: 5 grunde: Derfor vinder Manchester United Premier League i denne sæson