Der skal ske et eller andet i Manchester United for at dette kan ende som en hæderlig sæson. Hvis man kigger på de kolde facts i statistikken så er Manchester United et rigtigt godt defensivt hold, hvor der kun er gået 17 mål ind denne sæson. Kun Tottenham har klaret det bedre med 16 mål, men hvor Tottenham har scoret 34 mål i denne sæson, så har Manchester United kun scoret 24 mål på 20 kampe. Det er i offensiven og evnen til at lave mål at problemet ligger.
Nu afslører den målslugeren fra Watford Odion Ighalo, at United er den eneste klub han vil have svært ved at sige nej til. Der har ellers ikke manglet interesse for Nigerianske angriber fra italienske og spanske klubber, og særligt har Atletico Madrid udvist stor interesse, hvis man skal tro den spanske sportspresse. Men det har ikke Ighalos interesse:
“Der har været interesse fra Spanien og Italien, men jeg har allerede spillet der, og nu vil jeg spille i England.”
Ighalo er lige nu med 14 mål et mål bag Jamie Vardy (Leicester) og Romelu Lukaku (Everton) på topscorerlisten og et superinteressant emne for denne transferperiode. Ighalo der er 26 år har før han kom til Watford og virkelig slog igennem spillet både i Udinese og Granada.
Generelt ikke interesseret i at skifte men…
Konfronteret med et move til en anden klub i Premier League, så var svaret dette:
“Jeg tror ikke jeg vil flytte klub, men hvis United ringer, så vil jeg have svært ved at sige nej. Det var mit hold da jeg voksede op.”
Det er svært at give en større invitation end dette når man spiller for en anden klub, der forventer loyalitet og et vink med en vognstang til United om, at han er så klar, hvis der kommer et bud fra dem.
Er Ighalo en mand der kan gøre forskellen i offensiven for United?
Læs også: Nani: United har ikke kunnet finde fodfæste efter Ferguson