Han er i den seneste tid blevet fulgt nøje af både Galatasaray og Torino. Den 24-årige fransk-belgiske centrale midtbanespiller, Giannelli Imbula. Ifølge RMC er han i færd med at forlade Stoke City efter halvandet år i klubben.
Han vender tilbage til hjemlandet, Frankrig, hvor AS Monaco står på spring for at få fingrene i hans underskrift.
Den tidligere Porto, Olympique Marseille og Guingamp-spiller underskriver i løbet af de næste par dage en 4-årig kontrakt med de forsvarende Ligue 1-mestre.
Det franske medie, L’Equipe, skriver endvidere, at Monaco er blevet enige med midtbanespilleren og nu skal Champions League-semifinalisterne fra AS Monaco forhandle en pris på plads med den engelske Premier League-klub, førend et skifte bliver en realitet.
Den 24-årige Imbula ankom til Stoke fra Porto på transfervinduets sidste dag i vinteren 2016. På trods af enkelte gode præstationer er det helt store gennembrud i Premier League dog udeblevet, og han havde ikke en eneste plads i startopstillingen for Stoke i 2017.