Ligue 1-storklubben PSG jagter en ung engelsk venstreback, som en solid tilføjelse til defensiven. Dog er der tvivl om hvor vidt englænderen er for ung, til at skifte til den store franske klub.

Af Lasse D. Drescher

Den 17-årige Fulham-stjerne Ryan Sessegnon har i en længere tid, været rygtet væk fra klubben. Der har været stor interesse fra Premier League-storklubber, og nu melder der sig også en fransk storklub ind i kampen.

(Photo by Clive Rose/Getty Images)

Manchester United og Tottenham Hotspur har vist stor interesse, i den velspillende engelske venstreback. Den franske klub som nu også melder sig ind i jagten, er ifølge Talksport Paris Saint-Germain.

PSG har ifølge mediet interesse i at forstærke venstreback-positionen, da de er på udkig efter to profiler. Den ene er Fulham-talentet Ryan Sessegnon, og den anden er den velspillende Juventus-back Alex Sandro.

Dog forventes det at prisen som Juventus kræver for brasilianske Alex Sandro, er for høj til at PSG vil byde på Sandro. Derfor kunne 17-årige Ryan Sessegnon være en billigere løsning, til at forstærke forsvaret.

Talksport skriver dog samtidig at Sessegnon blot er 17 år, så derfor er det måske lidt for tidligt at skifte til så stor en klub, som PSG. Det tyder altså på at Paris Saint-Germain ikke er tilfredse, med de to venstrebacks de har på nuværende tidspunkt.

Hvilken af de to spillere bliver erstattet?

De to spillere som PSG har på nuværende tidspunkt, er Yuri og Layvin Kurzawa. Talksport forventer at PSG skal sælge en af de to nuværende backs, hvis de skal ud og sikre sig den unge Fulham-forsvarsspiller.

Ryan Sessegnon er ifølge Talksport en af nutidens største forsvarstalenter. Det er formentlig også derfor at der er stor interesse fra flere europæiske storklubber. Men hvad der kommer til at ske, når transfervinduet åbner op må vi vente og se.

Læs også: Mourinho planlægger vild byttehandel for De Gea: Disse fire spillere fra Real Madrid har vakt hans interesse