Neymar

Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

Olierige Paris Saint-Germain har fortalt FC Barcelona, at den brasilianske superstjerne, Neymar Jr., ikke er til salg, som det ellers tidligere er blevet rygtet. Det skriver den engelske avis, The Daily Mail.

Den brasilianske landsholdsspiller har været kædet kraftigt sammen med et skifte til sin tidligere klub efter kritik fra klubbens ejer, Nasser El Khelaifi.

En byttehandel, som skulle involvere Philippe Coutinho og Ousmane Dembélé, har også været foreslået, men nu ser det ud til, at Neymar altså bliver i den franske hovedstad.

LÆS OGSÅ: Endelig: Matthijs de Ligt har valgt sin nye klub!

Neymar ankom til Paris i sommeren 2017 for en dengang rekordsum i transferverdenen. Men siden da har han ikke levet op til parisernes forventninger. Derfor er både han og klubben indstillet på, at vejene må skilles denne sommer. Men nu lyder der altså nogle divergerende meldinger fra klubbens øverste ledelse, der alligevel ikke vil af med ham.

Neymar har allerede sagt ja til Barcelonas tre betingelser for, at han kan skifte tilbage til Catalonien. Du kan læse mere om betingelserne for skiftet HER.