Leicesters træner, Claudio Ranieri, mener, at Kasper Schmeichel er Premier Leagues bedste målmand.
Leicester har i de seneste kampe ikke være ligeså giftige i den forreste del af banen, men i stedet har førerholdet formået at lukke ned i den defensive ende, der til gengæld også har formået at holde modstanderne fra at score i fem kampe.
Bag den defensive linje står danske Kasper Schmeichel, som blandt andet er af Sky Sports kåret til en af Premier Leagues mest formstærke spillere lige nu.
Otte timer og 10 minutter. Så længe har Schmeichel holdt buret rent, det svarer til omkring 5 kampe. BT’s udsendte i Leicester spurgte Leicester-træner, Claudio Ranieri, hvor han mener, Schmeichel er rangeret i niveau i forhold til ligaens andre målmænd:
“Hvis jeg skal sammenligne Kasper med de andre målmænd i Premier League, er han i mine øjne den bedste.”
Leicesters næste kamp er i morgen (søndag, red.) på hjemmebane mod West Ham. Her skal den danske målmand være klar, da gæsterne sprudler offensivt med formstærke profiler som Andy Carroll og Dimitri Payet. Sidstnævnte er i øvrigt nominret til Player of the Year, som hvert år uddeles til den spiller i Premier League, som har været mest toneangivende og brilleret mest på banen.
Læs også: Leicester-stjerne må ikke køre i bil i 6 måneder – se hvor mange fartbøder han har råd til