Rasmus Falk, der til dagligt spiller for Odense Boldklub, skifter fra sommeren 2016 til F.C. København på en fireårig kontrakt. F.C. København meddeler på sin hjemmeside onsdag, at man har sikret sig den 24-årige fynbo, der dog spiller sæsonen færdig hos odenseanerne.
Skiftet kommer efter, at Rasmus Falk mandag meddelte, at han ikke ønskede at blive i OB, og derfor gjorde Falk en ende på det tvivlsspørgsmål, der havde rejst sig om, hvorvidt han ville blive hos fynboerne eller ej.
Falks kontrakt udløb denne sommer, så OB får intet udbytte ud af handelen. Om skiftet udtaler Ståle Solbakken således:
Rasmus er en spiller, som er vi meget glade for bliver FCK-spiller til sommer, men af respekt for ham og hans nuværende klub, OB, så vil vente med at kommentere yderligere på hans kommende skifte, indtil det sker.
Falk nåede at spille 148 kampe for Odense Boldklub og scorede i alt 23 mål. Han er fra den samme årgang, som et andet fynsk talent, nemlig Christian Eriksen, og de to har spillet på hold sammen i både OB og Middelfart.