Real Madrid har i årevis opbygget klassemandskaber, som har været sammensat af verdens bedste fodboldspillere. I tiden med Luis Figo, David Beckham og Zinedine Zidane kaldte man holdet for “Galacticos”.

Da disse spillere skulle videre fra klubben satte man gang i det arbejde, der skulle danne fundamentet for den anden generation af Galacticos. Det gjorde man blandt andet ved at hente spillere som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Kaka. Nu tyder noget dog på, at Real Madrid endnu engang er igang med opbygningen af et nyt hold af Galacticos. Singapore_Selection_vs_Juventus,_2014,_Paul_Pogba

Klubben henter i øjeblikket massere af talentfulde spillere, som blandt andet, James Rodriguez, Lucas Silva og Martin Ødegaard. Spillere som skal danne fundamentet for den tredje generation af Galacticos. Flere spanske og franske medier peger nu i retning af, at den næste helt store Galactico kan være på vej til Madrid.

En mand, der skal lede det nye Galactico hold og føre dem til sucess i mange år frem. Paul Pogba er manden, som Real Madrid vil have. Han har haft flere fantastiske sæsoner i Juventus og han er blevet kåret, som Europas største talent i 2013. Han skifter med al sandsynlighed væk fra Juventus til sommer og Real Madrid er klar til at slå til. De vil byde hele 800 millioner for franskmanden, som angiveligt skulle være meget interesseret i et skifte til den spanske kongeklub.