I en afstemning, som den spanske sportsavis, Marca, publicerede, stemte over 200.000 Real Madrid-fans.
AF: EMIL PLOVGAARD
Afstemningen berørte, hvilke spillere, Real-fansene gerne ville have til Santiago Bernabeu denne sommer.
Paul Pogba og Eden Hazard var iblandt de spillere, som topper listen hos fansene.
Fansene blev givet en række muligheder for hver position, og havde valget mellem en række store spillere i fodboldverdenen.
LÆS OGSÅ: Benficas sportsdirektør: Vi kan jo ikke holde på ham for evigt
Matthijs de Ligt fik 67 procent af stemmerne i forsvaret, foran andre spillere som Milan Skriniar fra Inter og Kalidou Koulibaly fra Napoli.
Den unge Ajax-anfører har præsteret på et formidabelt niveau i denne sæson, og er angiveligt et emne hos FC Barcelona i sommerens transfervindue.
På venstreback fik Marcos Alonso fra Chelsea flest stemmer. Bayern Münchens David Alaba var dog ikke langt efter.
LÆS OGSÅ: Sjællandsk klub tæt på konkurs: Har til på mandag
Paul Pogba fik flest stemmer på midtbane-positionerne foran spillere som Sergej Milinkovic-Savic, Thiago og Miralem Pjanic.
Med 70 procent af stemmerne var Chelseas Eden Hazard en klar vinder på playmaker-positionen foran danske Christian Eriksen, der spiller hos Tottenham.
I angrebet blev Kylian Mbappé valgt med hele 79 procent af stemmerne.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United vil hente tidligere City-spiller til Old Trafford
Harry Kane, Neymar, Mauro Icardi og Pierre-Emerick Aubameyang var også på listen, men den 20-årige franskmand blev altså valgt foran dem.
Det ser dermed ud til, at Real Madrid kan samle et ganske slagkraftigt hold i den kommende sæson. Hvis handlerne altså bliver en realitet.
LÆS OGSÅ: Brandvarme Rashford: Denne angriber beundrer jeg mest