AGF er i gang med noget af en rutsjebanetur i denne sæson. Efter en flot, og noget uventet, udesejr i Farum over topholdet i Alka Superligaen, FC Nordsjælland mandag aften, blev det torsdag atter hverdag for Aarhus-mandskabet.

(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Stik imod forventninger blev et decimeret (der var byttet ni spillere ud fra startopstillingen ift. udesejren i Farum) AGF-hold slået ud af pokalturnering efter et 0-1 nederlag til FC Fredericia, der er placeret i bunden af landets næstbedste række.

Cheftræner i klubben, Gren Riddersholm, havde også svært ved at afgive en forklaring for, hvordan det kunne gå så galt, efter AGFs fornuftige første halvleg.

-Til gengæld må jeg sige, at det var vanvittig dårligt, det vi leverede, efter at vi kom bagud. Vi lignede ikke nogle, der spillede ud fra den plan, vi havde lagt før kampen, fortæller han til Aarhus Stiftstidende udsendte, Jan Schouby.

Brent McGrath stod for kampens eneste mål til værterne, da han i anden halvleg sendte den tidligere AGF-spiller Dennis Høeghs indlæg i mål.

-Vi mistede overblikket, og det var ikke engang de unge, men også de erfarne. Ud over exit’en fra pokalen, som er skuffende i sig selv, så kan jeg simpelthen ikke forklare, hvordan vi kunne famle rundt og forære dem chancer på det niveau, som vi gjorde til sidst, siger den tidligere FCM-træner.

-Det er en stor skuffelse at ryge ud – pokalen betyder meget i AGF, afslutter Glen Riddersholm.

SE OGSÅ: OBs nyindkøb ikke i tvivl: Der kommer flere mål nu