I julen sker der mirakler. Sådan lyder det i de evige romantiske julehistorier, og en ung sportsbetter fra Suffolk i England har nok en tendens til at være enig. Han placerede et bet på 5 engelske pund ved den engelske bookmaker Betvictor. 5 pund svarer til omkring 44 kroner.
De fleste af os overtroiske typer er noget tilbageholdne ved bestemte begivenheder og på bestemte tidspunkter. Hvis vi smadrer et spejl er det helt galt, men vi er også nervøse for sorte katte og holder os helst indendøre når det er den 13. i måneden. Well det her vanvidsbet, der mirakuløst gik hjem blev placeret den 13. december, så nu må den overtro i hvert fald begraves 🙂 Heldigvis for den engelske better led han ikke af samme overtro.
Så meget vandt han først
Bettoren havde lavet et bet hvor Betvictor havde kalkuleret oddsene som 1 til 41.548 for at vinde. Det ville sige 207.740 engelske pund hvilket svarer til 1,84 millioner kroner.
Ja så fik han mere
For det ikke skulle være nok, så har Betvictor en Price Promise concession, hvilket skulle sikre den bedste value i branchen. Vi skal være helt ærlige og indrømme vi ikke kender konceptet helt, men vil tro, at det er en for prismatch garanti. Anyhow – det resulterede i en justering af præmien, så vinderen modtog 15.405 pund ekstra hvilket svarer til 128.530 kroner ekstra lige ned i lommen.
Close race: Zlatan, Sheffield og Brighton sikrede the win i sidste øjeblik
Langt fra alle kampene kørte sikkert hjem, og Zlatan skulle levere sejrsmålet i 88. minut ude mod Crystal Palace – Brighton vendte en 1-0 føring mod hjemmeholdet Birmingham i 82. minut til en 1-2 sejr i 95. minut og Sheffield fik et omdiskuteret straffespark i 94. minut, som førte til sejrsmålet i den ellers målløse kamp mod Rotherham United.
Det skal pengene bruges til
Ja her ville vi gerne fortælle den skulle bruges på sprut, damer, fester og resten skulle ødsles væk, men sådan er den kedelige sandhed altså ikke. Betteren der ønsker at forblive anonym fortalte Betvictor, at pengene skulle bruges til at betale af på lånene, men der nok blev til lidt større julegaver i år. Så meget for fede scenarier – vi kunne godt have brugt de penge noget mere ufornuftigt!
Men sikke en julegave – selv i en kedelig grå lille by som Suffolk findes der mirakler i julen.