Ronaldo er væk. Sådan er det bare og Real Madrid skal finde ud, hvordan de får sammensat det hold, der skal forsøge at genvinde La Liga-titlen næste sæson. De blev kun nummer tre i sidste sæson og nu er deres topscorer lige pludselig væk. Et stort tab og spørgsmålet er hvordan den nye træner Lopetegui klarer den problematik. Lopetegui er kendt for at spille 4-3-3. Så på den måde passer han godt til Madrid og deres i forvejen veltablerede system. Men hvordan formår man at erstatte Ronaldo – skal der en ny opstilling til? Eller skal man ud og købe en ny verdensklassespiller?

Eller er det måske på tide at lade klubbens ungdomsafdeling vise sit værd. Og i stedet satse på unge talenter. Se bare på Kylian Mbappe, der fik chancen i Frankrig. Findes der en ny af dem i Madrids ungdomsafdeling. Vi forsøger at give dig nogle svar i denne artikel.

Alle billeder er fra Goal.com 

Med Neymar i Ronaldo-rollen

Det er kendt, at Real Madrids træner Lopetegui kan lide at spille 4-3-3 og hvis Neymar bliver købt som erstatning for Ronaldo, så kan han gå direkte ind på Madrid-holdet og overtage Ronaldos arbejdsopgaver og position. Han vil spille til venstre side i Madrid tremandsangreb. Neymar har også spillet meget som direkte angriber i stedet for en udgangsposition på venstre side, men den brasilianske fodboldspiller vil ikke få problemer med at høre til i venstre side. Her kan han gå ind i banen med sit højre ben og fyre en kanon af sted – eller sætte sine holdkammerater op. Og hvis man spørger Neymar selv, så er det nok også hans favoritposition.

Han spillede den fire sæsoner i Barcelona, netop fordi Lionel Messi var manden i midten. Sammen med Benzema og Bale på højrekanten kan det blive et giftigt angreb i den spanske La Liga. Til at aflaste disse tre spillere har Lopetegui Isco, Marco Asensio og Lucas Vazquez på bænken.

Mbappe i stedet for Neymar – og på højrekanten

Vælger man i stedet at investere i det franske vidunderbarn Kylian Mbappe, så kan opstillingen komme til at se nogenlunde ens ud. Dog med et enkelt twist og bestemt en bemærkelsesværdig ændring. Mbappe vil nemlig være at finde på højrekanten, mens Gareth Bale har plads på den modsatte side. Mbappe er kun 19 år, men han har allerede slået sit navn fast i Europa med et hattrick i Champions League i sidste sæson for Monaco, en fast mand på PSG-holdet og imponerede finter og tricks under sommerens VM-slutrunde. Men alle gange har han spillet højre kant. Dvs. at han spiller i den side, hvor hans ben er bedst – af den grund kan han altså ikke gå ind i banen som Neymar og Ronaldo kan på venstrekanten. Det samme er tilfældet med Bale i denne opstilling, der oftere vil være tvunget til at gå til baglinjen. Og det bliver altså det nye i Madrids spil: kanterne går til baglinjen og ikke ind i banen.

Om det er er foretrække er svært at sige, men det vil formentlig blive virkelighed, hvis man køber Mbappe.

Brug piletasterne herunder, hvis du vil læse om flere opstillinger for Real Madrid – UDEN Ronaldo