Køb ikke noget nyt – giv Asensio en chance

En anden mulighed er forsat at bruge træner Lopetegui og hans opstilling 4-3-3. Dog skal man ikke ud og investere mange hundrede millioner kroner i en ny spiller. Nej i stedet giver man Marco Asensio muligheden for at gribe chancen og skinne som den stjerne han kommer til at være i fremtiden. Det vil være en stor tillidserklæring fra Real Madrid, trænere og ledelsen, og det vil være en af de største i  klubbens historie, men det vil have enorm symbolværdi i resten af klubben og specielt i ungdomsafdelingen. Her vil unge spillere og håbefulde talenter se, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at få chancen på førsteholdet – for Asensio gjorde det.

(Photo by VI Images via Getty Images)

Den spanske fløjspiller er en af de mest talentfulde spillere i hele Europa lige nu. Det har han bevist i Real Madrid-trøjen og på det spanske landshold. Han har scoret 11 mål i denne sæson og 10 i sidste sæson. Og det er ikke fra en position som fast mand i startelleveren. Han er kun 22 år og går en stor fremtid i møde. Måske er denne sæson hans sæson og hvem ved så hvad han kan udvikle sig til – måske den nye Ronaldo?