Chelsea har fået en perfekt start på dette års Premier League. Og det er den nye træner Maurizio Sarri nok særdeles glad for. Han er nok nemlig hovedårsagen til, at The Blues, som klubben også kaldes spiller så godt for tiden. Og den holdning er fløjspiller Pedro også af. Faktisk mener han, at Chelsea i øjeblikket spiller som Barcelona gjorde under træner Pep Guardiola tilbage fra 2008 til 2012.
Spanske Pedro, der selv var en del af Guardiolas vidunder Barca-hold for seks år siden, mener, at Chelsea har fundet den rigtige opskrift på hvordan man vinder mange fodboldkampe. Og det er træner Sarri, der kan tildeles den ære. Den siger den spanske landsholdsspiller i et nyt interview med det engelske medie Goal.com.
Chelsea-anfører afslører: Jeg skifter til januar
Ifølge Pedro så har Sarri medført en spillestil til London-klubben, der minder om den Pep Guardiola praktiserede, da han trænede Barcelona i slutningen af 00’erne.
Pedro udtaler sig selv
Pedro siger følgende: “Holdet er bedre end i sidste sæson. Vores nye træner har nye ideer. Og så ved han hvordan man skal presse, angribe og finde mellemrummet mellem kæderne på modstanderen. Og så har vi meget mere boldbesiddelse. Det er dejligt. Med Sarri er der mange forskellige løsninger på et bestemt problem. Og det er dejligt at vi er alsidige. At vi kan overraskende modstanderen og gøre det, de ikke forventer. Det er fantastisk at være i klubben.”
Pedro er selv opvokset i Barcelona og er et produkt af den catalanske storklubs talentarbejde på akademiet La Masia. Af den grund er han opdraget med Barcelona-spillestilen. Og det er noget, der glæder ham – at han kan genkende den i det nye Chelsea.
“Vores spillestil minder om den vi havde i Barcelona under Pep. Det er ret vildt. Og dejligt at jeg kan få noget hjemmefra. Det minder mig om Spanien og byen Barcelona.