Den italienske Chelsea-manager, Maurizio Sarri, fortæller, at Champions League-kvalifikation ikke bør definere hans resultater i klubben.

af: Emil Plovgaard

Maurizio Sarri Chelsea
Foto: Laurence Griffiths/Getty Images

Træneren for The Blues er overbevist om, at Chelsea havner i top-fire i Premier League i denne sæson.

Sarris langsigtede plads på trænerbænken i London-klubben virker til at være i fare. Den italienske træner mener dog, at han har hjulpet klubben fremad.

Da han blev spurgt om, hvorvidt det ville være en fiasko, hvis Chelsea ikke kvalificerer sig til Champions League i denne sæson, svarede han således.

LÆS OGSÅ: Paul Pogba enig med spansk gigant: Indgiver transferønske til Manchester United

“Nej. Nej, vi spillede en finale. Vi tabte finalen efter straffespark.

Vi er i semifinalen i Europa League. Vi kæmper for top-fire. Så i øjeblikket er sæsonen god.

Vi har selvfølgelig to klare mål: At slutte i top-fire i Premier League og Europa League-finalen.

Hvis vi er i stand til at komme hele vejen til finalen, så går vi også efter at vinde den,” fortæller den italienske træner på et pressemøde ifølge FourFourTwo.

Chelsea møder Manchester United på Old Trafford i morgen, søndag, og en sejr kan hjælpe The Blues på vej mod top-fire.

LÆS OGSÅ: Philippe Coutinho enig med Premier League-klub: Skifter til sommer