Den danske målmand Kasper Schmeichel er tæt på at afsløre, hvilken klub han spiller for i form af en ny kontrakt.
Af David Paris
Leicester Citys danske førstemålmand Kasper Schmeichel er uhyre tæt på at forlænge med sin nuværende klub, Premier Leagues førerhold, Leicester City.
Scmeichel, der lige nu nyder succes på klubholdet og som førstemålmand for det danske landshold, er inde i en god periode med fremragende form, med roser fra trænere, medspillere og modspillere, til følge.
Schmeichel, hvis far er den legendariske danske og Manchester United-målmand Peter Schmeichel, har spillet samtlige kampe i Premier League og holdt målet rent i otte kampe, mens han har lukket 27 mål ind.
Afviser United og Tottenham
Ifølge den engelske avis The Sun, skulle Schmeichel eftersigende have afvist interessen fra de to veletablerede Premier League-topklubber Manchester United og Tottenham. Kigger man på placeringen i tabellen, er den 29-årige professionelle fodboldspiller bedre stillet ved at spille for Leicester City, da de som bekendt ligger nummer 1 i den bedste engelske række.
Usikkerheden ligger dog i, at Leiceser City ikke er sikker på at holde niveauet i de næste sæsoner, hvor Manchester United og Tottenham derimod har været i toppen af Premier League de sidste mange år.
Desuden skulle Leicester Citys højreback Danny Simpson også være klar på at forlænge med den engelske klub.
Læs også: Schmeichel til angreb på fodbolddogmer