Den franske landstræner, Didier Deschamps, er tydeligvis glad for Pogba. Han går nemlig ud og roser franskmanden, samtidig med han også får rost Juventus-stjernen, Cristiano Ronaldo.
Af Lasse D. Drescher
Den franske landstræner Didier Deschamps er ude med store roser, til Manchester United-stjernen Paul Pogba. Den tidligere topspiller mener at der er mulighed for, at vi kommer til at se den stærke midtbanespiller, Paul Pogba, tilbage hos Juventus.
Paul Pogba har været i stor modvind, sammen med hele Manchester United-truppen, og ledelsen. Det er også noget som den nuværende franske landstræner, Didier Deschamps, er ude og kommentere på.
Didier Deschamps udtaler følgende til Calciomercato:
“Hele Manchester United er i problemer, men Pogba har hele tiden været den samme. Han er stadig en af de bedste midtbanespillere i verden. Juventus-fans håber på et skifte tilbage til klubben, men det er bare en drøm.
Dog var det også en drøm, at Cristiano Ronaldo skulle komme til klubben, og den drøm gik i opfyldelse. Så det er ikke umuligt, men jeg er sikker på at Pogba vil komme til at koste meget, men det kan ske.
I dag er Juventus så stærke som de også var, da de vandt Champions League tilbage i 1996. Allegris Juventus-hold er klar på kamp, og Juventus er blandt de bedste, og de er blandt favoritterne til at vinde Champions League.
Cristiano Ronaldo gør at Juventus nu har flere spillere, som på egen hånd, kan gå ind og påvirke kampens resultat. Specielt Juventus-offensiven er blevet skræmmende, med tilføjelsen af Cristiano Ronaldo. Han er bare en fantastisk spiller.”
Det er tydeligt at Didier Deschamps er glad for Pogba, og han bruger også ofte United-stjernen på det franske landshold. Men der er stadig tvivl om hvor Pogba fortsætter karrieren, om han bliver på Old Trafford, eller om han forlader den engelske storklub.
Læs også: Juventus indrømmer: Pogba kommer ALDRIG tilbage