Når du som ny spiller skal sørge for at få en plads på holdet, skal man som regel bevise det til træning og under kamp. Der er dog også andre metoder, som man kan bruge, men de har ikke nødvendigvis noget med ens fodboldevner at gøre.

En af Liverpools mange nyindkøb overvejer at købe et hus, som ligger lige ved siden af Liverpool-træner Brendan Rodgers´ hus. Spilleren der kan ende som Rodgers´ nabo er 24-årige Nathaniel Clyne. Den engelske højreback skiftede i sommers til Liverpool FC fra ligakonkurrenterne, Southampton. Derfor skal han have fundet sig et hus i Liverpool, og han er angiveligt blevet meget interesseret i nabohuset til Rodgers´.

Læs også:Nej nej nej! Se det ufattelige selvmål

Det kan tænkes, at Clyne gør det for at charme sig ind på sin træner, men han har været en sikker mand i startopstillingen i begyndelsen af sæsonen, så det kan være, at han faktisk bare vil have huset, fordi han synes om det. Det har dermed sikkert ingenting at gøre med, at Nathaniel Clyne ville sikre sig en plads i startopstillingen ved at købe hus ved siden af trænerens, men mon ikke den nye Liverpool-spiller alligevel inviterer den 42-årige træner på middag, hvis de skulle ende med at blive naboer. Det er en sjov og spøjs situation, som man ikke har hørt om før, men de to involverede parter er sikkert lige glade.

Læs også:Tottenham-stjerne tror på Martial

Clyne havde i forrige sæson været så god for Southampton, at han blev vurderet til at være en af Premier Leagues bedste backer. Derfor kom det ikke som en overraskelse, at de store klubber var efter ham i sommerens transfervinde. Mange troede i lang tid, at han skulle til Manchester United, men Clyne valgte i sidste ende at tørne ud for Liverpool.

Clyne er, ligesom på klubholdet, også fast mand på det engelske landshold, hvor han for nyligt var med til at kvalificere England til EM i 2016, da man vandt 6-0 ude over San Marino.